En dyb følelse af forkerthed er tit resultatet i vores voksne liv, hvis vi, da vi var små, blev anvist at opføre os på en bestemt måde af vores forældre. For eksempel, hvis de ikke kunne rumme vores glæde og energi, og de fortalte os, at det var skidt at fylde så meget. Måske var meddelelsen at vi skulle koncentrere os om vores lektier eller bare opføre os ordentligt. Genkender du det? Det gør jeg.
Det giver en tung byrde af skam, der bliver hængende. Skam over at være for meget eller forkert eller endda ‘jeg burde slet ikke eksistere’. Du kan opleve det som en angst for straf mens du hygger dig allerbedst, selvom du i dag er voksen. Eller en skygge, der følger dig og minder dig om, at du er forkert.
Skam er så ubehagelig en følelse, at vi som regel gør alt for at undgå, at den ruller ind over os. Og derfor begrænser vi vores manøvrerum. Hvis vi fx altid beskæftiger os med noget nyttigt og aldrig giver os hen i sjov og ballade, kan vi holde den fra døren. Så måske tænker du, ‘skam? Jeg oplever da aldrig skam’. Spørg samtidig dig selv: Hvornår har jeg sidst leet til jeg fik tårer i øjnene? Kan jeg tage en hel dag uden praktiske gøremål og være fri og sorgløs? Hvilke slags adfærd er utænkelige for mig? Er det noget jeg i virkeligheden holder mig selv væk fra, selvom jeg gerne ville?
Den gode nyhed er, at skammens aktive sår kan heles. Skam kan ikke vedvare, når den mødes med varm nysgerrig empati. Sørg for, at du har mennesker omkring dig, der giver sig tid til dig og som byder din uskyld velkommen og griner og græder med dig, når du deler dine pinlige og smertefulde minder. Ikke som i “Det er da ikke noget at skamme sig over” (for så kan vi komme til at skamme os over skammen), men hellere i retning af “Åh ja, var det et øjeblik hvor du ville have ønsket at gulvet åbnede sig under din fødder og opslugte dig? Jeg hopper ned i hullet med dig. Så kan vi hygge os dér”, eller “Ja, det stinker at være bange for at andre vender sig bort fra én”. Genkendelse.
Du er uskyldig.
Hvis du er bange for at være for meget/for lidt/ for stor/ for lille/ for kedelig/ for pralende (fortsæt selv listen), så har din families tolerancevindue sikkert været lidt snævert. Hvis du formår at sende dine familiemedlemmer en stråle af kærlighed, så hjælper det somme tider, så du lettere kan hoppe videre i sorgløshed.
