Nænsomme helende samtaler

Er du udmattet af at gøre dig umage med at leve op til egne og andres værdier? Længes du efter vedvarende, holdbare forandringer i det at være dig?

Jeg kan hjælpe dig til at finde et roligt tyngdepunkt i dig selv, hvorfra din indre stemme taler forstående og venligt til dig, og hvorfra du kan træffe balancerede valg om dine relationer og dit liv.

Favne

Mit udgangspunkt er at du giver mening. Vi følger sporet af brødkrummer tilbage til hvor dine mønstre stammer fra. Jeg er med dig gennem akavede, overvældende, skamfulde, skrækkelige og vidunderlige minder. Følelsesløshed og indre tåge, alt er velkomment. Her skal du ikke levere, du kan bare være.

Der er en overraskende kraft i at anerkende det, som er. Ikke mindst de følelser, der er involveret. Følelser er budbringere, og somme tider har de stået med deres budskab i årtier uden at blive taget imod.

Frisætte

Når du med min støtte anerkender fylden i dine følelser, lægger de sig som en bølge, der er brudt.

Den forløsning, du måske savnede, kan vi etablere nu. I vores samtaler lukker vi nænsomt døren til fortiden, så det, der skete i går eller for 30 år siden, kan blive hvor det hører hjemme, i fortiden, i stedet for at kaste skygger ind i din fremtid.

Du bliver fri til at undersøge, om du stadig vil være bundet i de gamle mønstre, der engang var nødvendige for at du kunne være tryg. Måske kalder nuets udfordringer på nye, modige svar i overensstemmelse med det, der er sandt og vigtigt for dig nu.

Forandre

Med den indsigt, der følger, støtter jeg dig i at eksperimentere med nye måder at være i verden på, f.eks. at sige Nej!, at stå frem, vise din sårbarhed eller bede om det, du  gerne vil have.

Det åbner døre for en ny hverdag med mere autentiske relationer og først og fremmest et mere omsorgsfuldt forhold til dig selv. Du vil efterhånden bruge dine ressourcer på det, der betyder noget for dig, og ikke det, der er dikteret af historiske grunde og andres forventninger.

Format

Samtalerne foregår enten online via Zoom eller fysisk her hvor jeg bor, på Stevns en times kørsel syd for København. Vi kan også bevæge os ud i naturen og nyde den som ramme og bidrager i vores samtaler.

Hvad koster det?

Jeg arbejder med mennesker fra fem kontinenter, og mine priser afspejler de økonomiske forhold hvor mine klienter bor. Jeg kan derfor ikke oplyse en fast pris, og du må kontakte mig og høre nærmere. Se vilkårene nederst på siden.

Få en smagsprøve

Vælg et tidspunkt for en halv times samtale med mig gratis og uden forpligtelser. Vi får en fornemmelse af hinanden, så vi begge kan mærke om vi er et godt match.

Book en gratis samtale

Abonnér på
From the Heart

Abonner på mit hjertevarmende nyhedsbrev og få mine betragtninger, From the Heart, i din mailbox ca. gange 10 årligt. Nyhedsbrevet er på engelsk, og indeholder også oversigt over aktuelle kurser og tilbud i Danmark og udlandet.

Ved tilmelding godkender du BusinessByHearts persondatapolitik

Vilkår og betingelser – alt det med småt.

Hvor mange samtaler? Som standard foreslår jeg tre 60 minutters-samtaler den første måned, derefter to samtaler om måneden i nogle måneder, og derefter gradvis længere intervaller i takt med at du internaliserer vores arbejde. Jeg foreslår, at du indstiller dig på minimum tre måneders samtaler. Lad mig det vide, hvis du foretrækker andre måder at arbejde med mig på.

Ændring og aflysning af bookede sessioner kan ske indtil 12 timer før vores tid via den bekræftelses-email du modtog, da du bookede, og koster dig ikke noget. Der opkræves 50% af prisen ved senere aflysning eller udeblivelse. Hvis jeg får brug for at aflyse, sker det mindst 48 timer før afholdelse af vores aftale. Senere aflysning fra min side udløser en ekstra session uden beregning for dig.

Pris og fakturering. Min normale pris i Danmark er 940 kr. pr. time, som faktureres efter hvert månedsskifte for afholdte sessioner i måneden før. Hvis fakturaen stiles til en momsregistreret virksomhed, lægges moms på. Du får 15 % rabat ved køb af et klippekort til 10 timer, og evt. uforbrugte timer refunderes mod et gebyr på 150 kr.

Ansvarsfraskrivelse. Dette arbejde er ikke psykoterapi og ikke en erstatning for psykoterapi. Det er ment som undersøgelse og heling af følelsesmæssige smerter og påtrængende minder, og til at gøre hjernen et rarere sted at leve. Hvis du har en psykiatrisk diagnose eller har overvejet selvmord, er dette arbejde ikke klinisk egnet til din situation og bør kun gennemføres, hvis du også er under en kvalificeret terapeuts omsorg eller har en psykiaters eller psykologs accept til det.