Kurser, foredrag og fællesskab
Jeg tilbyder kurser på dansk og på engelsk, i Danmark, udlandet, og online.
Hvis du ikke finder det, du leder efter, så spørg. Jeg opretter gerne kurser on demand, når der er deltagere nok.

- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Samtalerum
28. februar 17:30 - 20:30
Gratis – 200DKK
Samtaler om det, vi ikke taler om.
I 2023 er det overordnede tema at få fred med det, vi ikke kan ændre på. Det kan være den død, der kommer til at ramme os alle sammen en dag. Om sygdom, begrænsninger, skuffelser og tab, og det kan også være om lykketræf, muligheder og succes, der somme tider efterlader os skeptiske – kan det virkelig være sandt?
Det hele foregår med input fra bl.a. Ikkevoldelig Kommunikation.
28. februar er emnet:
Aldring og ældning
Tidens ubønhørlige fremadskriden – og hvad den gør ved os.
- Er aldring noget du helst vil være foruden?
- Bliver du ulykkelig over slap hud, ømme led og vigende kræfter?
Uanset hvor du er i din livsbane, er du ældre end du var tidligere.
Måske nærmer du dig eller står midt i den fase, hvor reproduktion og produktivitet afløses af noget andet – svarende til ungdommens helt store overgang fra barn til voksen. Skiftet er lige så markant og tit undervurderet. Alderen bliver gjort til et problem, når vi taler om dens ubønhørlige fremadskriden, ikke noget vi fejrer og byder velkommen.
Kunne det være mere komplekst end bare en serie af begrædelige tab?
Kunne der tilmed gemme sig en velsignelse i at blive ældre? Det kræver at vi tør vende os mod den og se den i øjnene. Det er det, vi gør i samtalerummet på tirsdag. Alle voksne aldre er velkomne.
Som altid er det enhver frit for, om man har lyst til at fortælle noget privat. Jeg prøver at tilgodese at alle, der vil, kommer til orde, og foreslår måske nogle øvelser undervejs. Du skulle gerne gå hjem med en feel-good oplevelse.
Kom glad, også hvis emnet måske ikke umiddelbart får nogen klokker til at ringe hos dig. Det skal nok blive meningsfuldt.
- Forvent hygge og alvor i lige mål
- En oplevelse af at være i et fællesskab, hvor du er velkommen og OK, uanset hvordan du præsenterer dig
- Inspiration med hjem, klar til at tage hul på med det samme
Pris: 0-200 kr.