Længes du f.eks. efter at:
- Forstå hvorfor, når en samtale kører af sporet?
- Kunne formulere dine egne værdier, selv i uvejr?
- Kunne sige ’nej’ uden det koster afstand?
- Engagere dig uden at miste dig selv?
På dette to-dages kursus undersøger vi, hvad der kommer på tværs af klar tale og ro indeni. Vi finder ind til det sprog, der udtrykker dig på en tryg og respektfuld måde. Det udvikler dine relationer på arbejdspladsen, hjemme og blandt vennerne.
Du vil lære om de grundlæggende trin i kommunikation, sådan som min nu desværre afdøde lærer Marshall Rosenbergs har beskrevet det, bl.a. i sin bog Girafsprog.

Du vil blive præsenteret for og øve hvordan du:
- Omfavner dit virvar af tanker, følelser, ønsker og tilskyndelser
- Lytter efter hvad andre har på hjertet uanset deres ordvalg – så de føler sig hørt
- Beder om det, du gerne vil have – så din partner, chef eller kollega kommer dig i møde uden bitterhed eller kan sige nej uden skyldfølelse
- Siger nej med værdigheden og kontakten i behold
- Udtrykker anerkendelse uden skamros
Og meget mere. Undervisningen veksler mellem teori, demonstration, øvelser og diskussion og giver dig føling med dig selv og dine ønsker, foruden redskaber til at fortsætte rejsen mod værdighed og ærlighed efter kurset.
-
HVAD SIGER DELTAGERNE?
“Det vildeste er at lære at turde mærke folk med sit hjerte i stedet for at forsøge at forstå dem med hjernen.”
-
HVAD SIGER DELTAGERNE?
“Kommunikation der spreder lys i mørket.”
-
HVAD SIGER DELTAGERNE?
“Pernilles inddragelse af deltagernes egne erfaringer var rigtig rart, og jeg følte mig i gode hænder.”
-
HVAD SIGER DELTAGERNE?
“Jeg var efter hver kursusdag fyldt op af glæden ved at opleve oprigtig kontakt mellem mennesker. Pernille er en formidabel coach/ underviser/ guide…”
-
HVAD SIGER DELTAGERNE?
“Jeg vælger gerne et kursus/foredrag/undervisning med Pernille en anden gang.”
Tid
On demand
Sted
Kurset afholdes af lokale organisatorer. Kontakt mig, hvis du gerne vil være vært.
Max antal deltagere
20 personer
Pris
Afhænger af organisator, sted og antal deltagere. Fra 500-3.500 kr.