- Drømmer du ligesom jeg om en verden, hvor vi møder hinanden med hjertet?
- Hvor mundhuggerier og stædige argumenter er afløst af gensidige ønsker om at forstå - og blive forstået?
I løbet af denne weekend vil du blive introduceret til grundbegreberne i Ikkevoldelig Kommunikation (IVK). Med IVK som landkort bliver det lettere at forstå både egne og andres reaktioner, og ikke mindst at navigere dine vigtige relationer.
Du vil komme til at kende det, Sarah Peyton kalder resonans - en tilstand, hvor vi mærker hinanden med hjertet. Og du vil lære om hvordan din hjerne spiller ind i mødet med andre mennesker:
- Om amygdalakapring (og den ene ting, der kan hjælpe din partner hjem igen)
- Om højre del af hjernen (og hvordan du får adgang til din selv-helende kraft)
- Og hvordan du kan skabe større frirum i hjernen (og skrue ned for muzakken med selvbebrejdelser eller ængstelse)
Weekenden bliver oplevelsesrettet, og du vil komme til at føle din følelser, komme i kontakt med dine vigtige behov, og reflektere over det, du oplever sammen med andre. Din tryghed er central, og du bestemmer selv hvor meget eller hvor lidt, du vil tale højt om.

Hvor mange deltagere?
Workshoppen er intim, så loftet går ved 12 deltagere.
Hvad er inkluderet?
Undervisning, kaffe, te og snacks (alt økologisk) er inkluderet. Frokosten medbringer du selv. Du skal også selv sørge for overnatning. Skriv til mig, hvis du vil have nogle fif til B&B eller andre overnatningssteder i nærheden.
Hvad koster det?
Alle skal have mulighed for at deltage på dette kursus, og derfor bestemmer du selv, hvad du vil betale.
Jeg anmoder om en minimumsbetaling på 300 kr., og foreslår du vælger dit bidrag på en glidende skala op til 2.000 kr. Du får faktura på beløbet, og jeg betaler moms af det.
Når du overvejer hvad du vil betale, tag da gerne med i betragtning, at jeg lever af at afholde kurser, og jeg bruger arbejdstid både på at forberede, annoncere og gennemføre kurset. Er du forvirret? Vælg i den høje ende, hvis du jævnligt spiser på en god restaurant. Vælg i den lave ende, hvis pengene har svært ved at række sidst på måneden. Ellers noget midt imellem.
Hvor foregår det?
Vissemosevej 14, Havnelev, 4673 Rødvig Stevns.
Det foregår i Frugtlageret i den gamle frugtplantage på Visse Qanter, der rummer får med lam, heste, vild natur og regenerativ dyrkning efter permakulturprincipper. Tag fodtøj og jakke med, og nyd terrænet i pausen.

-
Forvent
- Indsigt i dine følelsers natur og formål.
- Dybere forståelse af dig selv og dem omkring dig.
- Kontakt med det, der driver dig; dine behov og værdier.
- Munterhed og alvor.
- Fællesskab her og næring til dine andre fællesskaber.
- En ny frejdighed i din måde at være dig på.
Alt foregår i respektfuld atmosfære, og du deler kun det, du er godt tilpas ved.
-
Det har tidligere deltagere sagt:
“Kommunikation der spreder lys i mørket” - Gitte L.
“Autentisk kommunikation” - Thomas B.
“Det vildeste er at lære at turde mærke folk med sit hjerte i stedet for at forsøge at forstå dem med hjernen” - Sigrun G.
"Det [...] skærpede særligt min opmærksomhed om hvor vigtigt det er at lytte til mine voksne børns følelser og behov." - Cecilia M.

Dato
22-23 januar kl. 10-17
Sted
Vissemosevej 14, 4673 Rødvig Stevns
Antal deltagere
Max 12
Pris
300-2.000 kr.