Børn, natur, nærvær

Dato

15.8

Pris

150 kr. pr. deltager

Varighed

10-15

Aldersgruppe

3-8 år og deres voksne

Mindfulness i naturen på børnenes betingelser

En dag uden stress og noget, der skal nås. En dag, hvor dit barn kan fnise over de frække lam og prøve at strigle den langhårede pony, der gerne giver en ridetur.

Børnene leder an, når vi udforsker den 6 hektar store frugtplantage med sø, bæk, krat, bakker, ældgamle træer og skjulesteder.

Når vi ikke stiller krav, men giver dem muligheder for at udfolde sig, vokser inspirationen frem, De viser vej til den umiddelbarhed, vi voksne tit har glemt.

Forvent at komme tættere på dit barn, mens I sammen studerer den kugle, der for lidt siden kravlede rundt og var en bænkebider, og guldsmedene, der tørrer vingerne på en solvarm sten.  I bliver fyldt op med indtryk og indsigt om den natur, der er allevegne omkring os.

Dagen giver jer noget nyt at være sammen om, som inspirerer til flere oplevelser sammen, når I kommer hjem igen.

Alt det praktiske

Bålet er vores naturlige samlingssted, hvor vi mødes og lærer hinanden at kende. Herfra træder vi ind i frugtplantagen, hvor træer, græs, dyr og småkryb bor. Vi fisker vandkalve og karper og finder skatte og kryb under sten og i krattet. Når klokken lyder, samles vi igen om bålet, fortæller historier og lærer af hinandens oplevelser.

Alle børn skal ledsages af en voksen.

Som voksen er det ikke altid så let at se børnene fedte med en opgave. Kan du f.eks. undgå at træde til, når dit barn kløjs i at lave sæbebobler med et græsstrå? Når de får lov at finde ud af det selv, styrkes deres naturlige selvsikkerhed. Det er derfor vigtigt, du praktiserer mindfulness og observerer dit barn - og dig selv.

Vi afpasser aktiviteterne efter aldersgruppen og vejret.

Landskabet med bl.a. bæk, træer og bakker giver muligheder og udfordringer, I måske ikke er vant til. Du har som den voksne ansvaret for dig selv og dit barn. Sørg for at have fornuftigt tøj, fodtøj og skiftetøj med.

Medbring frokost. Vi sørger for økologiske drikkevarer og snacks.

Pris: 150 kr. pr. deltager - samme pris for voksne og børn.

Sted: Vissemosevej 14, 4673 Rødvig Stevns. Find os på kortet her.

Dato og tid: 15. august fra 10-15.

Dato

15. august

Sted

Vissemosevej 14, 4673 Rødvig Stevns

Tid

10.00-15.00

Pris

300 kr. for barn+voksen