Dato

10. juli 2022

Hvor?

Vissemosevej 14, Rødvig Stevns, Denmark

Pris:

0 kr.

Kom til biodiversitetsdag

Og mærk dine følelsers liv

Mød andre med interesse i at fremme mangfoldigheden af liv udenfor, få tips med hjem til din egen have, altan eller landbrug, og udforsk hvordan ængstelse over tidens store kriser kan transformeres til handlekraft.

  • Rundvisning i vores 6 ha store, gamle frugtplantage, nænsomt restaureret med dyrefolde, permakultur dyrkningsfelter og planteskole
  • Madpakke og udveksling af best practices med at give naturens liv bedre betingelser
  • Workshop: Vi er natur, naturen er os, en fælles opdagelsesrejse i dit indre terræn

Formiddagens program (11.00-12.45) er børnevenligt.

Tilmelding er nødvendig - klik her.

Om workshoppen

programmet er en kort og tilpasset udgave af workshoppen Active Hope, som økofilosoffen Joanna Macy har skabt, og som har motiveret tusinder af mennesker verden over til at handle på trods af tidens store kriser: Udryddelse af arter, klimakollapset, flygtningekrisen, krige og andet, der kan efterlade os uden håb for menneskeheden.

Tænker du somme tider:

  • I forhold til naturkatastrofer, hvad nytter det da at jeg planter en sommerfuglebusk?
  • Der er ikke noget håb for menneskeheden
  • Tekniske løsninger vil komme, jeg behøver ikke beskæftige mig med disse ting

De nyheder, der flyder til os om skovbrande i Australien, oversvømmelser i Bangla Desh og afsmeltningen af Indlandsisen er så enorme og så truende, at vi ikke har et følelsesberedskab til at fordøje dem. Mange af os lukker af for ikke at synke hen i håbløshed, andre bliver angste eller deprimerede.

I løbet af denne eftermiddag vil vi sammen kikke den frygt, afmagt, vrede og sorg i øjnene, der er naturlige reaktioner på de foruroligende begivenheder omkring os. Og vi vil prøve at se med nye øjne på den tid, vi er midt i, og hvad der ligger inden for vores muligheder at gøre.

Forvent at komme i kontakt med dine følelser, og at blive hørt og forstået, så du kan samle din handlekraft op, om så det blot gælder at plante bivenlige urter i din altankasse.

 

Hvornår?

10. juli kl. 11-15

Hvor?

Vissemosevej 14, Rødvig Stevns, Danmark

Pris:

0 kr.