Dato

Efter aftale

Pris

Gratis

Varighed

2½ time

Sprog

Dansk

Genkender DU tegnene, når en kollega er udsat for psykisk vold?

Psykisk vold er invaliderende - og usynlig. I foråret vedtog Folketinget en lov, der kriminaliserer psykisk vold på linje med fysisk vold.

Mennesker der lever med psykisk vold er langt mere udsatte for stress, depression og generel mistrivsel. Med andre ord, en del af dem, der går ned med bl.a. stress, er eller har været udsat for psykisk vold. At lære dem at cope med stress på arbejdspladsen løser ikke det virkelige problem.

Ved foredraget Blå mærker på sjælen fortæller jeg om min egen rejse ind i et 12-årigt ægteskab med psykisk vold – og om den lange vej til forsoning med mig selv og min ex-mand. Jeg rammer en pæl igennem myten om at voldsmænd er psykopater, og trækker paralleller til mobning på arbejdspladserne. Til sidst er der åben diskussion om hvordan kolleger, TR og ledere kan hjælpe de ramte til at få værdigheden tilbage og få den rette hjælp.

Jeg er den kollega, der levede med psykisk vold hjemme, og som hver dag mødte på arbejde med et ”Det går da meget godt”, selvom mit indre var sønderbombet.

Jeg var skamfuld og prøvede at skjule det. Jeg mistede mine venner og omgangskreds, og arbejdspladsen blev mit vigtigste, mit eneste trygge fællesskab. Desværre et fællesskab, der tit ikke forstod. Når jeg i desperation fortalte en betroet kollega om hånen, ydmygelserne, truslerne på livet, blev jeg mødt med: ”Nej, du skal da se at komme væk! Det skal du da ikke finde dig i!” Jeg vidste det godt, men formåede det ikke. Al handlekraft havde forladt mig. Jeg murede mig inde i skammens fængsel.

Derfor er det så vigtigt at bryde tabuet og anerkende, at det er noget, mange af os kan blive suget ind i, og at vi ikke kommer ud igen ved egen hjælp.

 

Foreningen Velliv betaler for de første seks foredrag, hvorfor det efter først-til-mølle princippet er gratis for erhvervsråd, faglige organisationer og virksomheder at bestille foredraget.

Klik her og bed om mere info.

 

 

 

 

Tid

On demand

Sted

In-house

Max antal deltagere

120 personer

Pris

Gratis