Er der et liv efter ferien?

Hvis du har været på ferie, så er du måske overrasket over, hvordan dit arbejdsfodtøj kan være krympet så meget, så fødderne er svære at få i.

Fra mine klienter hører jeg også, at resten af arbejdstøjet kan være svært at få på igen. Feriens frie tanker, kreative idéer og indre ro fylder mere end den plads, der er i vores personlige arbejdsdag.
Kan du slet ikke genkende dig selv i dette, eller har du bare ikke haft ferie for nylig? Så håber jeg du alligevel kan bruge dette nyhedsbrev, når du genser dine kolleger, der kommer solbrændte eller aktivitets-udmattede tilbage.

Hvad der hjælper mange af os til at lande blødt i hverdagen, er fornemmelsen af at komme ind i fællesskabet igen. Det har jeg et par tips til.

Behøver jeg lytte?

Selv bliver jeg lettere desperat, når jeg er del af en samtale, hvor tre kolleger på skift fortæller om hver deres oplevelser, og ingen rigtig lytter til andre end sig selv.

Kollegerne er tit bristefærdige af trang til at fortælle detaljer fra deres ferier. Det kan udfordre vores tålmodighed at høre om onkel Gustavs uheldige grill-eventyr og et særligt billigt marked i Firenze. Selv vil jeg jo også gerne høres - og også gerne nærme mig emails og huskesedler, der venter - der var jo en grundt til at jeg stillede vækkeuret.

Hvordan går det sammen med et ønske om at hjælpe både mig selv og de andre til at føle sig velkommen tilbage på arbejdspladsen?

Kunsten er at lytte empatisk frem for passivt. Det kan give kollegaen en dejlig oplevelse af at være tilbage og blive hørt og set og det kan give os selv en fornemmelse af at genetablere kontakten. Det indebærer imidlertid hvad mange af os umiddelbart finder ubehageligt: At afbryde. Til gengæld er det hele umagen værd og tilmed tidsbesparende.

Kærlige afbrydelser

Det rigtige tidspunkt at afbryde er lige så snart, du bliver træt af at lytte. Her er nogle måder, hvorpå du kan stoppe historien uden at afbryde kontakten:

- Lisbeth, sikke en oplevelse! Hvad var det allerbedste ved det, der skete?

- Bent, sikke meget I har set! Hvordan har du det lige nu, hvor du tænker tilbage?

- Tove, blev du ikke virkelig overrasket?

- Kurt, det lyder som om du virkelig havde brug for respekt, da I blev stoppet på motorvejen!?

Fællesnævneren er indlevelse

Det handler om at mærke historien indefra, fra fortællerens vinkel. Empati er ikke at give Kurt ret i at politimanden var en idiot, men at lade ham vide, at jeg forstår afmagten og længslen efter respekt.

Når vi lytter, kan vi være på udkik efter energi, følelser og længsler bag det, kollegaen fortæller. Vi kan som i eksemplerne afbryde for at ændre retningen i det, der bliver sagt. Puffe fortællingen derhen, hvor der er liv, i stedet for at lytte til en gentagelse af en historie, der allerede er fortalt mange gange og næsten blevet til en opremsning.

Mere effektiv end smalltalk

Denne simple form for empati, hvor lytteren lytter efter energien i fortællingen, medvirker til at skabe en empatisk kultur på arbejdspladsen.

Det er anderledes end at høre remser med hændelser eller tanker og vurderinger. Det er fokus på levet liv, på  følelser og behov. Og det opleves af langt de fleste som interesse og kontakt.

Det behøver ikke lægge beslag på timekontoen. Tit er den almindelige tomgangssnak  en meget større post i tidsforbruget, og den svinder gerne ind, når vi virkelig har hørt hinanden på denne måde.

At interessere sig for de følelser og behov, der lever bag ved det, der bliver sagt, er hvad jeg forstår ved empati. Måske er du en naturlig empatiker. For alle os andre er den gode nyhed, at med et par enkle kneb kan vi udvide repertoiret eller forbedre vores empatiske kapacitet.